Sund aldring handler om mere end medicinsk behandling. For mennesker, der bor i ældreplejen, på plejehjem og i seniorbofællesskaber, bidrager fysisk aktivitet, sociale relationer, meningsfuld deltagelse og selvstændighed alt sammen til trivsel i hverdagen.
Sund aldring i ældreplejen betyder at hjælpe beboerne med at bevare deres fysiske og mentale evner, deltage i dagligdagen og fastholde evnen til at gøre det, der betyder noget for dem. Plejepersonale og plejeorganisationer kan støtte dette ved at skabe miljøer, der fremmer bevægelse, styrker relationer, giver adgang til information og tilbyder meningsfulde valgmuligheder. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer sund aldring som udvikling og bevarelse af den funktionsevne, der muliggør trivsel i alderdommen. Dette omfatter en persons fysiske og mentale evner, det miljø, vedkommende lever i, og samspillet mellem dem.
WHO: Sund aldring og personcentreret pleje
For udbydere af ældrepleje betyder det, at man ser ud over planlagte aftaler og kliniske indsatser. Også de daglige omgivelser har betydning: om beboerne kan finde ud af, hvad der sker, deltage i aktiviteter, holde kontakt med familien og træffe valg om, hvordan de bruger deres tid.
Sund aldring handler om at bevare funktionsevne, trivsel og selvstændighed frem for blot at være fri for sygdom. I plejeboliger betyder det, at hver beboer støttes ud fra sine individuelle behov, helbredstilstand, præferencer og evner.
WHO's europæiske rapport om fysisk aktivitet, ernæring og sund aldring fremhæver, hvordan fysisk aktivitet og ernæring bidrager til funktionsevne, mobilitet og selvstændighed senere i livet. Det er ikke kun kliniske spørgsmål; de er også en del af menneskers oplevelse af hverdagen.
Plejepersonale og plejeorganisationer kan ikke kontrollere alle faktorer, der påvirker en beboers helbred, men de kan være med til at skabe et miljø, der understøtter fysisk aktivitet, social kontakt, deltagelse og personlige valg. Det er her, beboernes deltagelse og involvering bliver vigtig.
Fysisk aktivitet er en vigtig del af sund aldring. WHO forklarer, at bevægelse kan omfatte gåture, dans, huslige opgaver, motion og andre aktiviteter, der kræver energi. For ældre med nedsat mobilitet er aktiviteter, der styrker balancen og hjælper med at forebygge fald, også vigtige. Det passende aktivitetsniveau afhænger af den enkeltes evner og helbredstilstand. Se WHO's vejledning om fysisk aktivitet og ældre.
I plejeboliger bør mulighederne for bevægelse indgå i beboernes daglige rutiner og individuelle plejeplaner. En beboer kan have glæde af en holdtræningstime, mens en anden kan have gavn af støttede gåture, blide bevægelser eller en aktivitet, der tilskynder til deltagelse.
Udfordringen består ikke kun i at tilbyde passende aktiviteter. Beboerne skal også vide, hvad der er til rådighed, og føle, at de kan deltage. En aktivitetsplan, der hænger i et fællesområde, kan nå de beboere, der jævnligt kommer forbi, men måske ikke dem, der tilbringer mere tid på deres værelser eller har brug for, at informationen præsenteres på en anden måde.
Digitale informationsskærme og skærme på værelserne kan gøre aktivitetsplaner, påmindelser og information om trivsel lettere tilgængelige. De erstatter ikke passende motionsprogrammer, faglig vejledning eller opmuntring fra personalet, men de kan hjælpe beboerne med at få øje på og deltage i aktiviteter, der allerede findes.
Sund aldring har også en social dimension. Relationer, meningsfulde aktiviteter og en følelse af at høre til kan præge, hvordan mennesker oplever hverdagen.
WHO fremhæver social isolation og ensomhed som vigtige sundhedsdeterminanter. WHO anslår, at cirka 11,8 % af verdens ældre oplever ensomhed, og at social isolation og ensomhed er forbundet med påvirkninger af den fysiske og mentale sundhed, livskvaliteten og levetiden.
Tallene beskriver et globalt problem og ikke forholdene på ethvert plejehjem. De understreger dog, hvorfor mulighederne for social kontakt fortjener opmærksomhed i ældreplejen.
Social deltagelse kan tage mange former, afhængigt af den enkeltes præferencer og evner. Det kan omfatte samtaler med familien, deltagelse i gruppeaktiviteter, kulturelle tilbud, hobbyer eller det at følge med i lokale begivenheder. Plejepersonale og plejeorganisationer kan være med til at skabe muligheder for disse møder uden at gå ud fra, at alle beboere ønsker den samme form for deltagelse.
Digital kommunikation kan understøtte denne indsats ved at gøre information lettere tilgængelig og hjælpe beboerne med at holde kontakten med mennesker uden for plejehjemmet. Det at stille en enhed til rådighed mindsker dog ikke automatisk ensomhed. Teknologi er mest nyttig, når den muliggør meningsfuld kontakt og supplerer en bredere indsats for beboernes trivsel.
Beboernes deltagelse forstås nogle gange primært som deltagelse i organiserede aktiviteter. I praksis omfatter det også de små beslutninger, der gør det muligt for mennesker fortsat at være involveret i deres eget liv.
En beboer ønsker måske at se dagens menu, før vedkommende vælger et måltid, se hvilke aktiviteter der finder sted, læse lokale nyheder, se et yndlingsprogram eller selv kontakte et familiemedlem. Adgang til information kan være med til at understøtte disse valg.
Når information er svær at finde, kan beboerne være nødt til at støtte sig til personalet for at få svar på almindelige spørgsmål eller få forklaret, hvad der er tilgængeligt. En veldesignet digital kommunikationskanal kan gøre nogle oplysninger lettere tilgængelige, samtidig med at personalet fortsat har tid til den personlige støtte og pleje, som beboerne har brug for.
Denne tilgang afspejler WHO's fokus på personcentreret og integreret pleje af ældre, som tager højde for individuelle behov, præferencer og funktionsevne.
Målet er ikke at digitalisere enhver interaktion. Det handler om at give beboerne flere muligheder for at deltage, træffe valg og få adgang til information på måder, der fungerer for dem.
Ældre har forskellige grader af mobilitet, syn, hørelse, kognitive evner og digital selvtillid. En digital tjeneste, der er nem for én person at bruge, kan være vanskelig for en anden. Tilgængelighed bør derfor overvejes fra begyndelsen i stedet for at blive tilføjet, efter at et system er blevet implementeret.
Grænseflader bør være nemme at navigere i, teksten bør være læsbar, og vigtig information bør præsenteres tydeligt. Hvor det er muligt, bør beboerne have passende alternativer, hvis en bestemt enhed eller interaktionsform ikke er egnet til dem.
Teknologi, der er udviklet specifikt til plejemiljøer, kan hjælpe med at imødekomme disse behov. Binero og Hibox' Smartroom Care-løsning samler information, underholdning og kommunikation på administrerede TV'er og skærme i botilbud og ældrepleje. Personalet kan formidle beskeder og påmindelser via skærme eller tablets på værelserne, så relevant information er tilgængelig dér, hvor beboerne opholder sig.
Binero og Hibox' CareCall-tjeneste er udviklet til at hjælpe beboerne med at holde kontakten med familie og venner via understøttede enheder, herunder administrerede TV'er, terminaler ved sengen og tablets stillet til rådighed af plejeorganisationen.
Disse funktioner kan gøre det nemmere at få adgang til kommunikation. Deres reelle værdi afhænger af, hvordan teknologien implementeres, om beboerne kan bruge den på en behagelig måde, og hvordan den supplerer den eksisterende plejepraksis.
Beboernes deltagelse afhænger i høj grad af plejepersonalet, som forstår beboernes behov og yder den nødvendige støtte til deltagelse. Digital teknologi bør understøtte deres arbejde i stedet for at skabe endnu et usammenhængende system, der skal administreres.
Centraliseret indholdsstyring kan for eksempel hjælpe personalet med at opdatere information på enkelte skærme, i grupper af værelser eller på en hel institution. Rutinemæssige beskeder, aktivitetsplaner og påmindelser kan formidles via en ensartet kanal, mens personalet fortsat er til rådighed for direkte kommunikation og personlig støtte.
Binero og Hibox' løsninger til ældreplejen kombinerer skærme rettet mod beboerne med centralt administrerede informations- og kommunikationsfunktioner.
For plejeudbydere er det vigtige spørgsmål ikke, hvor mange skærme eller enheder der er blevet installeret. Det handler om, hvorvidt teknologien hjælper beboerne med at få adgang til information, deltage i aktiviteter og bevare kontakten til andre, samtidig med at den passer ind i personalets arbejdsgange.
Implementering af digital teknologi forbedrer ikke automatisk beboernes trivsel. Plejeudbydere bør opstille klare mål og vurdere, om implementeringen gør en meningsfuld forskel.
Hvis målet for eksempel er at gøre aktiviteter mere tilgængelige, kan plejeudbyderne undersøge, om beboerne kender aktivitetsplanen bedre, og om deltagelsen ændrer sig. Hvis målet er at understøtte kommunikationen med familien, kan de undersøge, om beboerne lettere kan tage kontakt eller holde kontakten ved lige. Hvis målet er at forbedre adgangen til information, kan de spørge beboerne og personalet, om det er blevet nemmere at finde det, de har brug for.
Nyttige målepunkter kan omfatte:
Disse målinger bør fortolkes i den rette sammenhæng. Ændringer i deltagelse eller kommunikation kan ikke automatisk tilskrives teknologien, da bemanding, beboernes helbred, kvaliteten af tilbuddene og andre faktorer også påvirker resultaterne. Målet er at forstå, hvad der fungerer i de enkelte plejemiljøer, og tilpasse indsatsen efter behov.
Ingen enkeltstående indsats kan garantere sund aldring. Fysisk aktivitet, ernæring, klinisk behandling, sociale relationer, meningsfuld deltagelse og egnede omgivelser spiller alle en rolle.
Digital teknologi kan understøtte nogle af disse områder ved at forbedre adgangen til information og kommunikation. Den kan ikke erstatte plejepersonale, få alle beboere til at føle sig knyttet til andre eller træde i stedet for et veltilrettelagt aktivitetsprogram.
For Binero og Hibox er beboervendt teknologis rolle at bidrage til et mere sammenhængende plejemiljø. Deres løsninger til ældrepleje er én måde at bringe kommunikation, information og underholdning ind i beboernes hverdag.
Det overordnede budskab er, at sundhed ikke kun formes under mødet med sundhedspersonale. Den påvirkes også af de omgivelser, beboerne oplever dagen igennem.
Sund aldring begynder længe før lægen træder ind ad døren. Den understøttes af de muligheder, mennesker har for at bevæge sig, knytte bånd, deltage og træffe meningsfulde valg i hverdagen.
Vi drives af at hjælpe vores kunder med at opnå større innovation og omkostningseffektiv IT. Tal med en af vores eksperter, så fortæller vi dig gerne mere.
